- Hjem
-
Aktuelt
- Aktuelt i Vindmølleindustrien
- Megawatt Baggrund
- Debat
- Aktiviteter
- Planlægning
- Forskning
- Klima & Energi
- Viden
- Medlemmer
Forside › Aktuelt› Aktuelt i Vindmølleindustrien› news Q1 2012› Innovation skal drive vindindustrien frem
Aktuelt i Vindmølleindustrien
Megawatt Baggrund
Debat
16.02.12
Innovation skal drive vindindustrien frem
- nyhed
- Hører til kategorierne:
- Aktiviteter
- Branche

Sådan lyder det fra EWEA, der har sat innovation som det overordnede tema til EWEA 2012 i april. Adm. direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, forklarer nærmere om, hvorfor netop innovation er relevant som hovedtema og også om sin egen rolle som Track Chair for temaet Policies, Markets & Programme.
Et overordnet tema skal til EWEA 2012 sørge for, at de forskellige tematiske spor alle følger samme røde tråd. Derfor har man til konferencen formuleret temaet: ”Innovating today, shaping tomorrow”, som dækker over, at innovation spiller en altafgørende rolle i industriens og den energipolitiske fremtid og vil derfor være i højsædet til konferencen.
Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, forklarer, at der er flere gode grunde til, at netop innovation er sat på toppen af dagsordenen til konferencen:
”Det er vigtigt for os, og også for EWEA, med konferencen at vise, at vindindustrien er med til at udvikle energisektoren, og at vi hele tiden bidrager med nye løsninger, især til de teknologiske udfordringer, der er. Derfor ønsker vi at sætte fokus på, at vi er en industri der løbende innoverer og i sidste ende er med til at reducere omkostningerne ved vores alle sammens elforbrug.”
Jan Hylleberg er udvalgt sammen med fem andre fra hver sit fagområde i den globale vindmølleindustri til at være Track Chair og er blevet tildelt sporet ”Policies, Markets & Programme”.
Fokus på hvordan en langsigtet udvikling sikres
Sporet Policies, Markets & Programme vil overordnet handle om, hvordan innovation og teknologiudvikling vil gøre Europas energisystem grønnere og billigere, men også hvordan industrien kan sikre en langsigtet udvikling, især i perioden efter 2020.
”Det jeg sætter fokus på i min del af programmet er blandt andet, hvordan vi sikrer en langsigtet udvikling i industrien. Her vil især sessionen ”Post 2020 – which technologies will deliver?” have fokus på, hvilke teknologier der skal levere frem mod 2050, hvor vi i Danmark gerne skal være fossilfri og at Europa skal have et langt grønnere energisystem. I denne session sætter vi fokus på, hvilken konkurrencesituation der er mellem de forskellige teknologier.”
”Derudover vil en session have fokus på, hvordan vi i den Europæiske krise kan trække investeringsbeslutninger, der kan være med til at drive både vækst og beskæftigelse i Europa frem, hvilket er meget vigtigt”, siger Jan Hylleberg.
Til sporet har Jan Hylleberg sammen med EWEA inviteret en række ’ session chairs’, som vil stå for hver sin session. Herunder vil bl.a. Energinet.dk og konsulentvirksomheden MAKE Consulting henholdsvis stå for temaerne ”Increasing the value of wind power” og ”International Markets: what is happening right now and where to go”. Hvor det førhen har været EWEA som har fastsat de forskellige talere, er det altså nu de respektive Track Chairs, som har præget indholdet til sine spor, hvilket giver nye muligheder, siger Jan Hylleberg:
”Jeg har igennem dialog med EWEA udvalgt fire interessante chair personer til mit spor, som alle har mulighed for at præge indholdet, sådan at vi kan præsentere et spændende og vedkommende program for deltagerne. Denne nye form indbyder derudover til, at sessionerne bliver mere involverende for de fremmødte, end hvad vi tidligere har set.”
Danske løsninger skal fremvises
Foruden de langsigtede planer efter 2020, vil der til Jan Hyllbergs spor også være fokus på danske løsninger, og hvorfor Danmark er verdensførende i vind. Her vil den danske værdikæde nemlig få enorm betydning for fremtiden, pga. dens massive kvaliteter:
”Vi vil med dette spor ligeledes sætte fokus på, at den danske supply chain og de danske leverandører er verdensførende i at udvikle nye teknologiske løsninger – og derved også bidrager til, at fremtidens vindmøller både er billigere og mere effektive end i dag,” pointerer Jan Hylleberg.
Se programmet
Læs mere
Læs mere om de fem sessioner til sporet "Policies, Markets & Programme":
Relaterede nyheder
Tilmeld dig nyhedsbreve.
Her kan du tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage løbende nyt fra f.eks. Megawatt News og Branche Nyt.